Julie – “deadlypiie”

Julie – “deadlypiie”

0


Julie – “deadlypiie”

Navn: Julie
Alder: 22
Instagram
Main spil: World of Warcraft
Sekundære spil: League of Legends
Hvilket spil ser du frem til i 2020: Ny expansion i WoW :)) Shadowlands!

Hvornår startede du med at game og hvad spillede du?
Jeg har spillet næsten hele mit liv, det første jeg husker er Pixeline og Skovtrolden Hugo samt pinball (2-4 år gammel). Jeg spillede tidligt Sims 2, da jeg gik i 1. klasse samt det originale spil, herefter voksede interessen i Warcraft II og III. Diablo II og herefter World of Warcraft siden 2006, hvor jeg har haft et par års pause (2012-2017 ca.), men stadig har spillet på mere casual plan. I denne pause faldt interessen mest på League of Legends, da det var hvad alle mine venner var begyndt at spille.

Hvad er din største bedrift inde for gaming?
Jeg har spillet til diverse turneringer til LANs i Danmark, hvor jeg har opnået en del andenpladser i League of Legends. Derudover har jeg Cutting Edge i World of Warcraft, som jeg går efter i hvert nyt raid. Jeg fik min første Cutting Edge i Legion (Antorus) på Argus, og efter dette er passionen for WoW kommet igen.

Hvornår begyndte du at streame og hvad inspirerede dig til at starte?
Jeg begyndte min stream, dengang jeg stadig spillede League of Legends. Den var inaktiv i nogle år, men vendte tilbage til den, da jeg begyndte at raide fast, så mine guild mates kunne følge med, når de ikke selv raidede. Streamen er vokset derfra, hvor både folk jeg kender, og helt nye, kommer ind og ser med.

Hvad er dine mål inden for streaming og gaming?
Målet er at skabe fokus på at kunne være sig selv og hygge sig med gaming, på trods af køn. Og selvfølgelig at vise, at man kan være konkurrencedygtig kvinde indenfor eSport. Derudover ønsker jeg at sætte mere fokus på ensomhed, psykiske lidelser, depression osv., da mange gamere søger tilflugt ved computeren, når livet kan være lidt strengt, og her synes jeg at det er super vigtigt at vi kan støtte hinanden.

Forventer du at deltage i nogen live-events / LANs i 2020?
Ja! Det regner jeg stærkt med, da jeg elsker at møde nye mennesker – og selvfølgelig folk, der i forvejen har fulgt med i streamen, eller folk jeg har spillet med. Det sociale er en stor del af det for mig, og det er altid rart at kunne tale med andre, som deler samme interesse.
Mit største håb er DreamHack + Blizzcon i 2020, men Copenhagen Games er helt klart også på listen, sammen med NPF.

Hvordan bruger du gaming? (Afslapning, hobby, afstresning, afkobling etc)
Jeg bruger gaming til mange ting. Da jeg var yngre, især, brugte jeg det til at kunne koble helt fra, fra min hverdag. Jeg havde svært ved at være social i skolen og blandt andre jævnaldrende, så mine online-venskaber fyldte meget, da jeg lettere kunne være social, når overskuddet var til det.
I øjeblikket er det stadig primært det sociale, som fanger mig, da det er en dejlig “løsning”, når man kan være introvert til tider, hvor energien ellers hurtigt kan blive drænet i sociale sammenhænge. Afslapning og hobby er nok det, som min gaming hælder mest mod, hvis man ser bort fra det sociale.

Hvorfor valgte du at gå i samarbejde med Dream Gaming?
Jeg valgte at gå i samarbejde med Dream Gaming, fordi jeg så potentialet i projektet, samt ønskede et større community for de danske gamere, som ikke er en del af en klub eller organisation.
Det er fantastisk at se, at der bliver sat mere fokus på danske streamers (både nye og gamle). Hele moralen bag Dream Gaming fangede mig, da jeg selv går med samme visioner for eSport og gaming i Danmark, og ønsker at få spredt budskabet! 🙂

Videoer
View more

Your email address will not be published. Required fields are marked *