Kristoffer – “herudra”

Kristoffer – “herudra”

0

Kristoffer – “herudra”

Navn: Kristoffer
Alder: 27
Main spil: World of Warcraft
Sekundære spil: Heathstone
Hvilket spil ser du frem til i 2020: World of Warcraft: Shadowlands og Cyberpunk 2077

Hvornår startede du med at game og hvad spillede du?
I min spæde barndom spillede jeg en del Age of Empires 1 og 2, og ved internettets indtog var min første kærlighed World of Warcraft tilbage i 2005. Siden da har jeg været brugt meget tid på Heroes of Newerth, League of Legends og i særdeleshed Hearthstone, men jeg er indimellem altid vendt tilbage til WoW, hvor jeg i dag stadig er fanget.
Hvad er din største bedrift inden for gaming?
Jeg vandt Mythic Dungeon Invitational i sommeren 2018, hvor jeg sammen med mine daværende holdkammerater tog trofæet hjem fra USA.

Hvornår begyndte du at streame og hvad inspirerede dig til at starte?
Jeg har streamet i adskillige år. Mit gæt er, at jeg nok er startet tilbage i 2015, hvor jeg spillede Hearthstone. Hearthstone begyndte jeg i høj grad at streame, fordi det er et godt spil sammen at diskutere den rette strategi i, hvilket kunne gøres sammen med seere af min stream. Derudover var der en interesse i at vise frem, hvad jeg formår. Dette drive om at vise ens evner frem har nok holdt ved når jeg har streamet WoW, hvor jeg delvist ønsker at vise andre, at jeg er god, men derigennem også vise andre, hvordan de kan spille og hjælpe dem med at blive bedre.

Hvad er dine mål inde for streaming og gaming?
Jeg har absolut et mål om, at nå tilbage til toppen af mythic+ scenen i WoW, hvor jeg kan spille med om topplaceringerne. Hvis folk ved med på den rejse gennem min stream, er det i realiteten nok en del af målet for min stream. Derudover håber jeg, at den kan være til hjælp, hvis man har ønsker om at blive bedre til at spille warrior.

Forventer du at deltage i nogen live-events / LANs i 2020?
Der er ikke nogen events, som jeg umiddelbart har planlagt at deltage i.

Hvordan bruger du gaming? 
Jeg er kompetitsiv af natur, og gaming er blevet der, hvor jeg kan forsøge at blive den bedste. Det er en hobby, men en hobby jeg i en forstand er ganske seriøs omkring.

Hvorfor valgte du at gå i samarbejde med Dream Gaming?
Dream Gaming bruger gaming til at gøre godt for andre, senest i samarbejde med KolibrieNs Kræftværk, og det er en målsætning jeg gerne vil bakke op om.

Videoer
View more

Your email address will not be published. Required fields are marked *